ETF – Exchange Traded Fund

Handel med ETF’er er blevet populært i løbet af de sidste mange år. Muligheden for et godt afkast sammen med en lavere risiko er en populær investeringsform for mange. En exchange traded fund også kaldet en ETF, er principielt det samme, som det vi i Danmark kalder for investeringsfonde. Det er en børshandlet fond, hvor den enkelte investor bliver en del af en større pulje af investorer. Det er generelt en enkel og sikker måde at investere på, samtidig er det en billig måde. En ETF følger som udgangspunkt en passiv investeringsstrategi, og afspejler et marked eller et indeks. EFT’er er udenlandske og derfor opgøres det også som regel i en anden valuta. Det giver ikke nødvendigvis investor en anden valutakursrisiko, end hvis man benytter  en dansk investeringsforening, der investerer i de samme aktier som ETF’en (fx globale aktier).

Hvordan fungerer en ETF

Man kan både investere i aktier og obligationer og andre aktiver, og da man er en del af en pulje af investorer, får man adgang til mange tusinde værdipapirer, hvilket betyder at man løber en meget lavere risiko end eksempelvis en håndfuld enkelte aktier.  Selvom man ikke nødvendigvis investerer et meget stort millionbeløb, får man mulighed for at have en stor spredning på sin investering, hvis denne sker gennem en eller flere ETF’er. Når man investerer i en ETF, investerer man i et specifikt eller mere bredt marked – eksempelvis globale aktier eller IT-aktier. Det kan også være Euro Stoxx 50 eller det amerikanske S&P500.

På samme måde som almindelige aktier som Danske Bank, Novo Nordisk, Carlsberg osv. bliver handlet på en børs, gør en ETF det samme. De kan købes og sælges via et pensionsdepot eller et holdingselskabsdepot i netbanken.

Fordele og ulemper ved at investere i ETF’er

En af de åbenlyse fordele ved at investere i ETF, er at risikoen er lavere, end ved at investere direkte i en mindre samling aktier. Der er ofte en rigtig god risikospredning i en ETF, hvilket giver mindre udsving. Da de typisk er passivt forvaltet, er omkostningerne inde i ETF’er  lavere end de traditionelle danske investeringsforeninger. Investering i globale aktier er typisk omkring 10 gange så billigt som en dansk investeringsforening, der er aktivt forvaltet – 0,2% mod 2% af den investerede formue i løbende omkostninger. I beløb betyder det, at man betaler omkring 20.000 kroner om året pr. investeret million ved at have pengene placeret i en dansk investeringsforening kontra at have dem placeret i en ETF, der koster 2.000 kroner.

Nogle af ulemperne ved at investere i ETF’er er, at det kan være svært at gennemskue kvaliteten. Nogle investerer direkte i aktier, mens andre benytter finansielle kontrakter. Når der bruges finansielle kontrakter er der en risiko for, at modparten ikke leverer det aftalte afkast, som dermed kan afvige fra det marked, som ETF’en investerer i. Der kan også bruges lån (gearing) til at øge afkastet og dermed risikoen, så man bør nøje undersøge den slags forhold inden investering.

Beskatning af investering i ETF’er

Investering i ETF’er kan både ske via en virksomhed (virksomhedsordningen/vso eller holdingselskab) eller som privatperson herunder pension og frie midler/almindelig opsparing. Der er forskellige beskatningsregler som er vigtige at være opmærksom på.

Investerer du i ETF’er med almindelig opsparing, der også kaldes frie midler, bliver du beskattet præcis ligesom renteindtægter, og du betaler skat af disse indtægter hvert år, og beskatningen kan være hårdere end danske investeringsforeninger. Investerer du med frie midler, kan det derfor ofte være en fordel at vælge investeringsforeninger i stedet for ETF’er, når det drejer sig om aktier. Der er dog også tilfælde, hvor ETF’er bedst kan betale sig.

Investerer du derimod i ETF’er med pensionsmidler, er der ikke specielle skatteforhold, som du skal være holde øje med. Hele dit depot kan derfor uden problemer været placeret i ETF’er, dog er det et krav om at disse skal være UCITS-Godkendt. I holdingselskabet er der ligeledes frit valg, mens man i vso skal sikre sig, at ETF’en er klassificeret som et investeringsselskab.

Risiko og sikkerhed i ETF’er

Der findes en række EU-Krav inden for spredning, risikostyring og risikoeksponering, som en ETF skal overholde præcis som en investeringsforening for at blive “UCITS-Godkendt” – altså at en ETF er godkendt i henhold til Undertakings for Collective Investment in Transferable Securites. Investerer du i en UCITS-Godkendt ETF, er du på mange områder stillet på samme måde, som hvis du havde pengene placeret i en dansk investeringsforening.

Udbuddet af ETF’er

I takt med at ETF’er er blevet mere populære at investere i over de sidste mange år, er udbuddet også steget markant. Som privat investor kan det være meget svært at vurdere, hvilke ETF’er der er bedst at investere i. Skal man investere sin formue i en ETF vil det for langt de fleste, betale sig at alliere sig med professionelle rådgivere, der kan hjælpe med at udvælge den bedste ETF til ens behov – ikke mindst i forhold til skat. Generelt er de bedste ETF’er karakteriseret ved at det er dem, der har de lave omkostninger ift. andre EFT’er, der vel og mærke investerer i samme aktiv eller index. Der findes i skrivende stund flere tusinde fonde.

Verdens største fond er Vanguard’s Total Stock Index Market, der har mere end 1.700 milliarder under forvaltning og dækker over mere end 3.500 amerikanske aktier. Den afspejler hele det amerikanske marked og har ekstremt lave omkostninger på 0,05 % af det investerede beløb.

Skal du investere i ETF’er?

Mange overvejer, om de skal investere i ETF’er, selv forsøge at slå aktiemarkedet eller lade en bank eller en formueforvalter gøre det for dem. Der er ikke noget endegyldigt svar, men der er god dokumentation for, at man øger sandsynligheden for højere afkast med ETF’er. Flere uafhænige investeringsrådgivere og formueforvaltere hjælper med at sammensætte en portefølje af ETF’er, præcis som man gør det med en aktieportefølje. De fleste danske banker vil dog hellere sælge deres kunder danske investeringsforeninger, som de tjener flere penge på.

Investerer du privat uden hjælp, og med et begrænset budget vil det optimale i de fleste tilfælde være, at investere i tre eller fire fonde, hvilket vil sørge for en solid spredning. Generelt er det farligt at investere i de ETF’er der er baseret på råvarer og fødevarer, da der er mange faktorer der spiller ind, og det kræver stor viden om markedet.

LÆS MERE OM ETF’ER PÅ MIRANOVA.DK

HER